Stress & depression – hvorfor de hænger sammen, og hvad du kan gøre nu
Kortvarig stress kan være hjælpsom: før en eksamen, en sportspræstation – eller når “tigeren” jager os, og vi må reagere hurtigt.
Langvarig stress er noget andet. Den daglige, snigende stress, som giver humørsvingninger, svigtende hukommelse, urolig søvn og konstant opkørthed, nedbryder både krop og hjerne.
Hjernen under stress
Langvarig stress sætter tydelige spor i hjernen:
- Amygdala (alarmcenteret) bliver overaktiv og forstørret – alarmklokkerne ringer hele tiden.
- Hippocampus (hukommelse, læring og stresskontrol) bliver svækket og kan skrumpe – det gør det sværere at regulere stress og at koncentrere sig.
- Nydannelsen af hjerneceller falder – og det giver grobund for depressive symptomer og endnu mere stress.
Kort sagt: Stress tuner hjernen ind på fare – og ud af ro.
Stress, depression og angst – hvad er hvad?
De tre tilstande kan ligne hinanden, men de er ikke det samme:
- Depression: fladhed, ligegyldighed, lav energi og meningsløshed.
- Angst: bekymringer i ring, katastrofetanker og uro i kroppen.
- Stress: Systemet er i overlevelsesgear – og kan trække både angst og depression med sig.
De kan overlappe og forveksles (fx kronisk træthed vs. depression). Det er vigtigt at afklare, hvad der fylder mest – også for at vælge den rigtige indsats.
Kroppen i “tigertilstand”

Kroppen tror, den bliver jaget af en tiger. Når den tolker fare, sker der bl.a. dette:
- Fedtlagring & vægt: Kroppen holder på energien – “vi ved ikke, hvor længe vi sidder i træet og venter på at komme i sikkerhed”.
- Fordøjelse på pause: Mave og tarm prioriteres ned – det giver oppustethed, uro og svingende afføring.
- Protein bliver til glukose: Kroppen nedbryder muskelprotein til hurtig energi. Ved længerevarende kortisol-overbelastning ses typisk “flad bagdel” og tyndere ben.
- Søvn: Det er “farligt” at sove i en krise – melatonin dæmpes, hjernen kører i problemløsning, og du ligger vågen.
Det er smart, hvis der reelt er en tiger. I et moderne liv bliver det bare dyrt for helbredet.
Flere konsekvenser ved langvarig stress
Langvarig stress mærkes ikke kun i humøret – den påvirker hele kroppen:
- Blodtrykket stiger, fordi kroppen gør sig klar til flugt eller kamp.
- Inflammation bekæmpes ikke – kroppen nedprioriterer det, og risikoen for infektion og allergi øges.
- “Kortisolresistens”: Ved overproduktion bliver cellerne mindre følsomme – ligesom med insulin. Som med telefonsælgere: Ringer de hele tiden, tager du ikke telefonen til sidst.
- Hukommelsen påvirkes: I starten er man “helt oppe og ringe” – senere kommer hjernetågen, hvor man glemmer nøgler og aftaler, og det bliver værre over tid.
- Autoimmunitet: Næsten alle autoimmune sygdomme kommer efter en stressepisode – immunsystemet kommer ud af kontrol og kan begynde at angribe kroppen selv. Patricia udviklede selv autoimmun sygdom efter stor stresspåvirkning – og lever i dag uden symptomer.
Hvorfor sætter det sig fast?
Moderne krav, gamle belastninger og tankemønstre (perfektionisme, overansvar, “alt-eller-intet”) kan holde systemet fanget. Langvarig stress går ikke bare væk – den skal reguleres aktivt med konkrete teknikker.
1) Regulér kortisol – dagligt “nerveregnskab”
Hvad virker i praksis? Første skridt er at få alarmniveauet ned:
- Mørk, kølig søvn: fast sengetid, helt mørkt rum og skærmfri de sidste 1–2 timer.
- Dagslys & natur: 10–20 minutter naturligt lys (gerne i grønne omgivelser) sænker alarmniveauet.
- Åndedræt i ro: Øv dig i at trække vejret dybt – kroppen kan ikke være i alarmberedskab og have rolige vejrtrækninger på samme tid.
- Rytme i hverdagen: 2–3 måltider med pauser imellem – kroppen har behov for ro til at heale.
2) Kost efter Huset RASK – for stabilitet og ro

Maden er et af de stærkeste redskaber til at berolige nervesystemet:
- Grøntsager – gerne tilberedte og varierede.
- Kvalitetsprotein: fisk, kød og æg.
- Sunde fedtstoffer med smør som førsteprioritet, suppleret efter tolerance (fx oliven/olivenolie, avocado, nødder og kerner).
- Undlad gluten, mælk (smør undtaget) og bælgfrugter – og skær ned på sukker og ultraforarbejdet mad.
Stabilt blodsukker = stabilt nervesystem. Store udsving = mere alarm.
3) Krop i bevægelse – uden overbelastning
Lette gåture, blid styrke (yoga, elastikker eller egen kropsvægt), mobilitet og stræk – 10–30 minutter, der gerne må give ro, ikke flare.
- Regel: Bedre eller uændret dagen efter = fin dosis. Værre = skru 20–30 % ned.
4) Relationer & rammer
Nervesystemet reguleres også af omgivelserne:
- Skru ned for støj: færre skift, klare aftaler og simple rutiner.
- Sig det højt: Bed om konkret hjælp (indkøb, aflastning, “stille aftaler”).
- Grænser: Bevidste ja og nej sparer meget kortisol.
5) Vitaminer og mineraler ved stress
Under stress bruger og udskiller kroppen ekstra næringsstoffer:
- B-vitamin er det allervigtigste ved stress – få det fx fra gærflager.
- Kroppen smider mineraler under stress – sørg derfor for at få så meget kalium, calcium og magnesium som muligt.
I Huset RASK

I Huset RASK arbejder vi målrettet med stressregulering: søvn, kortisol, tankemønstre, rytmer og praktiske værktøjer, der reelt sænker alarmniveauet. Det er her, mange forstår, hvorfor “bare at tage sig sammen” ikke virker – og hvorfor balancen mellem amygdala og hippocampus skal genoprettes med små, konsekvente greb.
Der er ingen vej udenom at få kortisol på plads. Når det sker, falder angsten ofte, energien stiger – og risikoen for depressive symptomer mindskes. Det hænger sammen – som pot og pande.
Essensen
Det vigtigste at tage med:
- Kortvarig stress er hjælpsom – langvarig stress ændrer hjernen og trækker ofte depression og angst med sig.
- Kroppen i “tigertilstand” sparer på fordøjelse og søvn og tærer på muskler – derfor føles alt tungere.
- Aktiv regulering virker: søvn i mørke, dagslys og natur, roligt åndedræt, rytme i måltiderne, kost efter Huset RASK, blid bevægelse og klare grænser – samt fokus på B-vitamin (gærflager), kalium, calcium og magnesium.
- Et forløb i Huset RASK samler det hele – fordi kortisol-balancen er nøglen til at få systemet i ro.
Huset RASK – her kan du få hjælp uden brugerbetaling
I Huset RASK tilbyder vi gratis hjælp til ALLE syge mennesker i Danmark. Det gælder også dig der lever med stress og depression – uanset om du har brug for støtte til hverdagen, hjælp til at håndtere diagnosen eller motivation til at passe bedre på dig selv. Alt er fuldstændig uden brugerbetaling.
Ansøg om et gratis online terapiforløb. Så du får den rigtige hjælp fra start.

