Livsmagi
4 ugers forløb i meditation, visualisering & breathwork – med Patricia
Skab ro i kroppen. Forandr dine mønstre. Kom hjem i dig selv.
Dette forløb er for dig, der mærker, at noget i dit liv kalder på forandring. Måske oplever du uro, stress, smerter, gamle mønstre eller en følelse af at sidde fast i overspisning? Din krop reagerer med inflammation, overtænkning, søvnproblemer, migræne og meget nedsat energi.
Her arbejder vi ikke med at presse forandring igennem. Vi arbejder med at skabe den indefra.
Opstart 30. september
LivsMagi er for alle – uanset økonomi. Forløbet bæres af deltagernes frivillige bidrag, og hvert bidrag er med til at holde døren åben for den næste. Har du ikke mulighed for at betale, er du stadig hjertelig velkommen: Skriv til Patricia på patricia@husetrask.com, så finder vi en plads til dig.
Du er ikke træt af dit liv. Du er træt af konstant at holde øje
Der er en form for træthed, som ikke går væk af at sove. Den kommer af, at en del af dig har været tændt i årevis – den del af dig, som holder øje:
- Er hun ked af det?
- Har han fået spist?
- Hvordan mon de har det?
- Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?
- Skal jeg huske det til på fredag?
- Kan jeg høre på hans stemme, at der er noget galt?
Alle disse ting er ikke noget, du beslutter dig for. Det kører af sig selv.
Og din krop kender ikke forskel på at holde øje med en fare og at holde øje med nogen, du elsker. Begge dele holder nervesystemet tændt.
Derfor virker det ikke bare at få en time for sig selv. En stille time er ikke hvile, hvis en del af dig stadig står standby. Nervesystemet slukker ikke, fordi der er stille i huset. Det slukker, når det ikke længere er nogens beredskab.
Og hvor tit sker det egentlig?
Hvis du genkender dig selv, er du langtfra alene. Vi er mange, der har givet og givet hele livet – og undervejs helt mistet evnen til at finde ro. Det er derfor, LivsMagi findes.
Sådan er du med
LivsMagi bæres af deltagernes donationer – vi foreslår 400 kr., og du vælger selv beløbet. Donationen er fradragsberettiget, og vi indberetter automatisk til SKAT. Når du har doneret, sender vi dig direkte videre til tilmeldingen.
Har du ikke mulighed for at donere? LivsMagi er for alle uanset økonomi – skriv til Patricia på patricia@husetrask.com, så finder vi en plads til dig.
Sådan foregår det

- Varighed: 4 uger (opstart 30. september)
- Live online session hver onsdag kl. 18.00–19.00
- Guidede meditationer, visualiseringer og breathwork
- Alle sessioner bliver optaget
- Du beholder optagelserne efter forløbet
Mellem hver session bliver du guidet til at arbejde videre derhjemme, så det ikke kun bliver en oplevelse – men en reel forandring i dit system.
Ro i kroppen starter i dit åndedræt. Lær at regulere dit nervesystem – indefra. Slip gamle mønstre – uden kamp. Når kroppen føler sig tryg, begynder den at give slip.
Du får ikke bare en oplevelse. Du får redskaber, du kan bruge resten af livet.
Meditation skaber ro i dit sind – breathwork frigiver det, din krop har holdt fast i. Visualisering er broen mellem dine drømme og din virkelighed – det er her, forandringen begynder indefra. Dét er magisk.
Hvorfor kombinere meditation, visualisering og breathwork?
De tre elementer arbejder sammen – og forstærker hinanden og bliver magiske:
Breathwork
Åbner kroppen og regulerer nervesystemet.
Meditation
Skaber ro og stabilitet.
Visualisering
Skaber nye indre mønstre og retning.
Åndedrættet er nøglen til kroppen. Det er det hurtigste værktøj til at påvirke dit nervesystem.
Når du arbejder bevidst med din vejrtrækning, kan du berolige kroppen, frigive spændinger og ophobet stress og skabe adgang til følelser, der sidder fast.
Når kroppen er åben og reguleret, bliver meditationen dybere – og visualiseringen mere effektiv.
Spiser du på et uroligt nervesystem?
Hvis du kender følelsen af uro i kroppen, tankemylder og en indre rastløshed, som aldrig helt slipper, så er du ikke alene. Mange tror, det handler om viljestyrke, når de igen og igen ender med at spise uden egentlig at være sultne. Men sandheden er en anden.
Det handler ikke om mad. Det handler om dit nervesystem.
Når dit nervesystem er i uro, leder din krop konstant efter en vej til ro. Den vil gøre alt, hvad den kan, for at dæmpe spændingen, skabe tryghed og få bare et øjebliks pause. Mad bliver en af de hurtigste måder at gøre det på – ikke fordi du mangler disciplin, men fordi din krop forsøger at hjælpe dig.
Måske genkender du det her:
- Du mærker en indre uro eller tomhed
- Du begynder at tænke på mad
- Du spiser, selvom du ikke er sulten
- Du får kortvarig ro
- Og bagefter kommer tankerne, skyldfølelsen eller utilfredsheden
Det er ikke dig, der fejler. Det er et mønster i dit nervesystem. Og det mønster kan ændres.
Der er noget andet, jeg tit ser, og som gør ondt at sige højt: du er blevet virkelig god til at aflæse alle andre – og undervejs mistede du at kunne tale for dig selv.
Du kan se på et barn ude i køkkenet, om der er noget galt. Men bliver du spurgt, hvordan du selv har det, kommer der ikke rigtig noget. Ikke fordi du skjuler det, men fordi den evne ikke er blevet brugt i lang tid – og evner, der ikke bliver brugt, bliver svagere.
Det er ikke en fejl ved dig. Det er, hvad der sker med et system, der har vendt sig udad i mange år.
Hvorfor kroppen holder fast i vægten, når den er i frygt
Når kroppen er i frygt, går den i overlevelse – ikke i forbrænding. Den forsøger at holde på alle ressourcer. Stresshormoner som kortisol stiger, og kroppen begynder at lagre energi i stedet for at bruge den.
Blodsukkeret bliver ustabilt, og trangen til hurtig energi øges – derfor blomstrer vores sukkermonster. Samtidig sænkes forbrændingen, fordi kroppen vil spare på ressourcerne.
Derfor kan du ikke presse kroppen til vægttab – først når den føler sig tryg, giver den slip.
Når du arbejder med kombinationen over tid, kan du opleve
- Dybere ro i kroppen
- Trangen til følelsesmæssig spisning bliver helt anderledes
- Mindre stress og indre uro
- Mange oplever mindre indre uro og et lettere sind
- Bedre søvn
- Mindre smerte og spændinger
- Frigivelse af fastlåste følelser
- Forandring af gamle mønstre og vaner
- Mindre selvsabotage
- Mindre trang til overspisning eller at dulme dig selv
Du begynder at reagere anderledes – fordi dit nervesystem ændrer sig.
Fordøjelsen stopper, når kroppen er i frygt
Når nervesystemet er i en tilstand af frygt eller stress (fight or flight), prioriterer kroppen overlevelse frem for fordøjelse. Blodet trækkes væk fra mave og tarme og sendes ud til musklerne, så kroppen er klar til at reagere. Samtidig nedjusteres produktionen af mavesyre og fordøjelsesenzymer.
Resultatet er, at maden ikke bliver nedbrudt og optaget optimalt. Over tid kan det føre til oppustethed og ubehag, ustabil mave, nedsat optagelse af næringsstoffer samt irritation i tarmen, smerter og kramper.
Det er derfor, fordøjelsesproblemer sjældent kun handler om, hvad du spiser – men i høj grad om, hvordan din krop har det, når du spiser.
Og så er der det sidste, som næsten alle kvinder nikker til: at hvile føles som noget, man skal fortjene. At man først må sætte sig ned, når alt andet er gjort. Og alt andet er aldrig gjort.
Jeg vil sige det, som jeg mener det: du skal ikke passe på dig selv, så du kan give mere. Det er præcis den tankegang, der har slidt dig ned.
Du skal have ro, fordi det er din krop. Den er også noget værd, når der ikke er nogen, der får noget ud af det.
Det er ikke egoisme. Det er vedligehold af det eneste sted, du skal bo hele livet.
Vi længes ikke efter ferie. Vi længes efter følelsen af ferie. Ro. Frihed. Lethed. Overskud. Nærvær.
Problemet er, at ferien slutter – men det gør vores stress ofte ikke.
Livsmagi lærer dit nervesystem at finde ro midt i hverdagen. Så du kan nyde en tirsdag – ikke kun 3 uger om året.
Stærkere, roligere og mere afbalancerede børn
Jeg lærer dig, hvordan du kan videregive dette til dine børn. Børn reagerer endnu hurtigere på denne metode end voksne – og vores børns trivsel er det allervigtigste for os forældre.
Når børn lærer at arbejde med meditation, visualisering og breathwork, sker der noget helt grundlæggende: Nervesystemet falder til ro, og kroppen begynder at samarbejde i stedet for at være i alarm.
Det giver bedre koncentration, lettere indlæring og en større evne til at forstå og huske. Samtidig kan det hjælpe børn med uro til at finde ro og stå stærkere i sig selv – som et supplement til den hjælp, barnet ellers får.
- Øger evnen til at fokusere og fastholde opmærksomhed
- Skaber ro i nervesystemet, så hjernen kan lære bedre
- Forbedrer hukommelse og evnen til at forstå nyt stof
- Mindsker tankemylder, som ofte forstyrrer læring
- Dæmper hyperaktivitet og indre uro
- Hjælper børn med at regulere følelser og impulser
- Mindre bekymring og overstimulering i hverdagen
- Giver bedre søvn og restitution
- Øger glæde, nærvær og følelsen af “jeg er okay”
Vagusnerven – forbindelsen mellem uro og ro
Vagusnerven er kroppens vigtigste (og største) forbindelse mellem hjernen og resten af kroppen. Den registrerer konstant, om du er i fare – eller om du er tryg.
Når du ryger i flugt-nervesystemet, bliver vagusnerven dæmpet. Kroppen lukker ned for ro, fordøjelse og heling og går i overlevelse. Pulsen stiger, vejrtrækningen bliver overfladisk, og kroppen forbereder sig på at kæmpe eller flygte.
Når vagusnerven derimod er aktiv, sker det modsatte: Kroppen falder til ro, nervesystemet reguleres, og der åbnes igen for fordøjelse, immunforsvar og opbygning.
Derfor er vagusnerven så central – den er kroppens kontakt til tryghed. Uden den kan kroppen ikke skifte ud af alarmberedskab, og uden det skifte kommer hvilen og restitutionen ikke i gang.
Ro og restitution – er det også magi?
Når kroppen får de rette betingelser, falder nervesystemet til ro. Breathwork, meditation og visualisering skaber tilsammen et rum, hvor spændinger kan slippe, følelser får lov at bevæge sig, og kroppen får hvile og restitution.
Det er her, forandringen sker – ikke gennem viljestyrke, men gennem regulering.
Den perfekte kombination af alt, du har lært i Huset RASK. Du lærer ikke bare teknikker – du lærer at arbejde med dig selv på et dybere plan. Du får redskaber, du kan bruge resten af livet, og optagelser, du altid kan vende tilbage til.
Det her er ikke endnu et kursus. Det er en begyndelse på en ny måde at være i dig selv på.
Der er ikke noget galt med dig – det er knappen til nervesystemet, der har brug for at blive slået fra.
