Huset RASK

Betingelser

1. Generelt

Huset RASK er en non-profit almennyttig forening. Foreningen har ingen varer eller forløb til salg på husetrask.dk – hjælpen er gratis. De betalinger, foreningen modtager, er medlemskontingent, donationer, eventuel individuelt aftalt deltagerbetaling samt betaling for bøger og e-bøger fra Boghylden på patriciahojbo.com, hvor sælgeren er Foreningen Huset RASK. Alle indtægter går ubeskåret til foreningens almennyttige arbejde. Alle beløb er i danske kroner.

2. Medlemskab og kontingent

Medlemskab af foreningen tegnes for ét år ad gangen og fornys ved ny indbetaling af kontingent. Du kan til enhver tid melde dig ud ved at skrive til os – indbetalt kontingent for igangværende periode refunderes ikke. Medlemskab giver ret til at deltage i foreningens generalforsamling efter vedtægterne.

3. Donationer

Donationer er frivillige gaver til foreningens arbejde og er ikke betaling for en vare eller ydelse. En donation er aldrig en betingelse for at deltage i foreningens tilbud. Donationer refunderes som udgangspunkt ikke – er der sket en fejl, fx et forkert beløb eller en dobbeltbetaling, så kontakt os hurtigst muligt, så retter vi det.

4. Deltagerbetaling

Aftales der i et forløb en deltagerbetaling, indgås aftalen individuelt og direkte med foreningen. Gives der ved aftalen straks adgang til digitalt indhold og materialer, bortfalder fortrydelsesretten, når adgangen er givet, jf. forbrugeraftalelovens regler om digitalt indhold. Aftales betaling i rater, er raterne alene en betalingsordning – du hæfter for det fulde aftalte beløb, også hvis du stopper undervejs.

5. Køb af bøger og e-bøger

Ved køb af bøger og e-bøger fra Boghylden indgås en bindende købsaftale med Foreningen Huset RASK. Trykte bøger sendes til nærmeste pakkeboks; leveringstid og forsendelsesomkostning oplyses ved købet. Ved køb af trykte bøger har du 14 dages fortrydelsesret efter forbrugeraftaleloven – returudgifter betales af køber. Ved køb af e-bøger bortfalder fortrydelsesretten, når den digitale levering er sket. Ved fejl eller mangler gælder købelovens regler om reklamation.

6. Gennemsigtighed

Alle indtægter – kontingent, donationer, deltagerbetaling og bogsalg – anvendes udelukkende til at støtte Huset RASK's almennyttige arbejde og aktiviteter i overensstemmelse med foreningens formål.

7. Klageadgang

Ønsker du at klage over en betaling eller et køb, så kontakt os først på kontakt@husetrask.com – langt det meste kan vi løse sammen. Kommer vi ikke i mål, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg, via naevneneshus.dk. Du kan også bruge EU-Kommissionens onlineplatform til tvistløsning (ODR) på ec.europa.eu/odr. Aftaler indgået med os er underlagt dansk ret, og eventuelle tvister afgøres ved de danske domstole.

8. Kontaktoplysninger

Foreningen Huset RASK · Rådhustorvet 4, 2. tv, 8900 Randers C · CVR: 45756289 · E-mail: kontakt@husetrask.com · Telefon: +45 42 36 08 38